Aubameyang tabt for Barca - forlænger med Arsenal

Magnus Wind - 16.09.20

© Getty Images

Pierre-Emerick Aubameyang skifter ikke til Barca i denne omgang. Angriberen har forlænget sin kontrakt med Arsenal og bliver dermed ikke afløseren for Luis Suárez, som rygterne ellers tidligere er gået på. 

I øjeblikket ser det ud til, at både Barcas plan A og B for at finde Luis Suárezs afløser er gået i vasken. Plan A har længe været Lautaro Martínez, men det ligner, at argentineren ender med at blive i Inter Milan. Det meddelte hans agent forleden til pressen. 

Barcas plan B har, ifølge skriverierne i den catalanske presse, i lang tid været Pierre-Emerick Aubameyang, som havde kontraktudløb hos Arsenal om et år. Nu har angriberen dog valgt at sætte sin underskrift på en ny tre-årig aftale med den engelske klub. Dermed må Barca også opgive at hente ham som Suárezs afløser. 

Med de to  kandidater ude af spillet, bliver det spændende at se, om lykkes catalanerne at købe en ny angriber.

644x70

.:FORSIDE:.