Medier: Arthur vender tilbage, men ikke for at spille

FCBARCELONA.DK - 07.08.20

© Getty Images

Flere catalanske og spanske medier melder samstemmende om, at Arthur Melo ventes til Barcelona måske allerede i dag. Han forsøger at vise sin gode vilje i søgen på en aftale, der definitivt kan løsne ham fra klubben.

Arthur Melo har været hjemme i Brasilien siden ligaen sluttede og han har ikke tænkt sig at trække i Barca-trøjen igen. Han har tidligere meddelt klubben, at de ikke skal forvente at se ham igen, hvilket er et soleklart brud på hans kontrakt.

Alligevel er der nu forlydender om, at han er på vej tilbage til den catalanske hovedstad, for sammen med sine repræsentanter, at mødes med Barca. Her skal han møde både den sportslige ledelse og træner Quique Setién.

Barca har åbnet en diciplinærsag mod Arthur, der kan imødese en massiv bøde og det er nok derfor, at han vælger at møde personligt op. Han håber angiveligt på en mindelig aftale, der definitivt lukker sagen ned.

Hvordan Barca så stiller sig vil tiden vise. Der er ingen tvivl om, at alle i klubben er skuffede over Arthurs adfærd, siden klubskiftet til Juventus blev forhandlet på plads.

En ting ligger dog helt fast. Arthurs tilbagevenden åbner ikke døren for en mulig deltagelse i den resterende del af Champions League.

644x70

.:FORSIDE:.