fbpx
Annonce

Arda Turan: 'Lige nu er jeg Barca-spiller'

FCBARCELONA.DK - 13.03.20

© Getty Images
// Turan

Efter i januar at have ophævet sin lejeaftale med tyrkiske Basaksehir, står Ardu Turan stadig uden klub, men har stadig kontrakt med Barca. Han har dog ingen forventninger om, igen at spille for catalanerne.

'Lige nu er jeg Barca-spiller på grund af min kontrakt. Sådan blev det i fællesskab besluttet. Jeg ønskede at min kontrakt med Barca skulle fortsætte'  kommer det fra tyrkeren, der ikke har spillet for Barca siden sæsonen 2016/17, men som har været lejet ud.

Turans kontrakt med Barca udløber til sommer, men han ved endnu ikke  hvor karrieren skal fortsættes derefter. 'Jeg fortsætter sandsynligvis med at spille i en udenlandsk klub i næste sæson, udenfor Tyrkiet, men hvis Galatasaray ringer til mig, er jeg klar til at komme uden krav. Galatasaray er den eneste klub hvor jeg ikke ville stille krav' siger han videre.

Turans karriere har nærmest været i frit fald siden han forlod Atlético Madrid for at komme til Barca, men han tænker alligevel med glæde tilbage på sine år i ligaen. 'Det var ganske enkelt en kæmpe succes for mig. Jeg har vundet mesterskabet med Atlético mod Real Madrid med Ronaldo og jeg har vundet med Barca med Messi. Den sæson var fantastisk' fortsætter han.

Specielt Messi har gjort indtryk på Turan. 'Det er ikke nødvendigt at sige mere om Messi. Han er den bedste spiller jeg har set. Jeg beundrer også Iniesta for hans evner på banen' afslutter han.

.:FORSIDE:.