fbpx
Annonce

Avis: Barca vil forlænge Araújos kontrakt før 30. juni

Markus Johannessen - 17.03.24

// Ronald Araujo

Araújo er blevet en af Barcas vigtigste aktiver og klubben forsøger at få en kontraktforlængelse på plads før slutningen af juni. På trods af stor interesse fra andre storklubber, ønsker forsvarsspilleren kun at spille for catalanerne. 

Ronald Araújos udvikling og etablering på førsteholdet har gjort ham til en af verdens bedste forsvarsspillere, hvilket har vakt interesse fra mange klubber, især Bayern München. På trods af presset fra tyskerne, der ifølge den catalanske avis Sport forbereder et enormt tilbud, er uruguayaneren fuldstænding klar omkring, hvor han ønsker at fortsætte sin professionelle karriere.

Artiklen fortsætter under annoncen


I et interview med den uruguayanske avis 'Ovación' ytrer Araújo for første gang en offentlig og officiel udmelding omkring sin fremtid. 'Jeg kan ikke forestille mig en fremtid i andre klubber end Barca' forsikrede midterforsvareren, da han blev spurgt om de mulige tilbud, han vil få til sommer.

Araújo har haft rige muligheder for at forlade Xavis mandskab før hans seneste kontraktforlængelse. Den 25-årige defensiv havde tre tilbud fra Premier League foran sig og især en meget profitabel løn hos Manchester United, der ville tredoble, hvad han tjener i Barca. Uruguayaneren gav dog angiveligt sine agenter strenge ordrer om, ikke at lytte til tilbud fra andre klubber og endte med at gøre en økonomisk anstrengelse for at blive i den catalanske hovedstad. 

Araújos kontrakt løber indtil 2026 og i øjeblikket forhandler hans agenter med Barca om en kontraktforlængelse, hvor klubben forsøger at få noget lønrum til at give forsvarsspilleren en mere lukrativ kontrakt. 

Araújos holdning er klar og det samme er klubbens. Begge parter vil gøre, hvad de kan for at få en aftale på plads, men økonomien spiller stadig en rolle. Barca vil efter sigende forsøge at sælge andre forsvarsspillere for at beholde Araújo, mens Bayern venter. Tyskerne er angiveligt overbeviste om, at catalanerne ikke vil være i stand til at forny Araújos kontrakt og vil være nødt til at sælge ham.

Ifølge avisen Sport forbereder Bayern et tilbud på over 80 millioner euro og vil overbevise uruguayaneren med en høj løn. Dog har Araújo tidligere vist, at der skal mere end en høj løn til for at lokke ham til andre klubber end Barca.

araujo68F

.:FORSIDE:.