fbpx
Annonce

Ansu Fati nomineret til pris som årets gennembrud

Anders Lang Jensen - 25.02.21

// Ansu Fati


Inden Barcas unge stortalent Ansu Fati blev skadet, oplevede den 18-årige offensivspiller stor succes på klubbens førstehold. På rekordfart blev Fati en nøglespiller i offensiven, og det er ikke gået ubemærket hen.

Den udvikling hos Ansu Fati det seneste år har nemlig været så imponerende, at Barca-talentet er med i et yderst stærkt felt af nominerede til prisen som ’årets gennembrud’ ved Laureus Sports Awards. Kåringen som ’årets gennembrud’ sætter fokus på atleters præstationer og udvikling på tværs af alle sportsgrene.

I feltet er udover Ansu Fati også Patrick Mahomes fra amerikansk fodbold, Joan Mir fra motorsport, Dominic Thiem og Iga Swiatek fra tennis og Tadej Pogacar fra cykling. Efter et flot 2020 kan Fati måske modtage den fine hæder efter gode præstationer for både Barca og det spanske A-landshold.

Grundet Corona-virus afholdes dette års ceremoni virtuelt, og det vil ligge i begyndelsen af maj måned.

.:FORSIDE:.