fbpx
Annonce

Alba og Busquets var også med til Suárez' fest

Rune Stentoft Arlbjørn - 29.12.19

// Sergio Busquets // Suárez // Jordi Alba

I forgårs fejrede Luis Suárez sit 10-års bryllupsjubilæum hjemme i Uruguay. Her deltog Lionel Messi og Neymar, mens Jordi Alba og Sergio Busquets også var rejst hele vejen til Sydamerika midt i julen for at deltage i festlighederne.

Luis Suárez har efterhånden været gift med sin kone Sofia Balbi i 10 år. Det blev fejret forleden hjemme i Uruguay, hvor flere Barca-spillere, landsholdskammerater samt Neymar deltog. Brasilianeren var en af de første gæster, der ankom til festen.

Messi var med til festen sammen med sin kone Antonella og deres ældste søn Thiago, mens Alba mødte op med sin kone Romarey Ventura. Sergio Busquets havde ligeledes sin bedre halvdel Elena Galera med til bryllupsdagen. Promintene navne som Diego Godín og Diego Forlan var også tilstede ligesom den tidligere Barca-spiller Martín Cáceres.

Festlighederne blev holdt på et hotel i den uruguayanske kystby Punta del Este, hvor næsten 200 gæster var med. På Instagram blev Neymar set have det sjovt med Jordi Alba og Sergio Busquets, mens brasilianeren også brugte tid med Messi og Suárez. Måske fik de brugt lidt af tiden på at lægge en god plan om en tilbagevenden til Barca næste sommer.

Især Alba og Busquets' tilstedeværelse i Sydamerika har vakt en smule opsigt tilbage i det catalanske, da de skal møde tilbage til træningen allerede i dag her den 29. december. Derimod skal Barcas sydamerikanske spillere først møde til træning den 2. januar på grund af den lange rejse fra Sydamerika til Europa. Alba og Busquets ventes på trods af deres rejse til Uruguay ikke at få forlænget juleferien.

Se flere billeder fra festen her:

 






.:FORSIDE:.