fbpx
Annonce

Setién: 'Tirsdag var en af de bedste dage i mit liv'

FCBARCELONA.DK - 17.01.20

© Getty Images
// Setien

Barca TV satte i dag Quique Setién stævne til en snak om tiltrædelsen som ny træner i klubben. Her var det tydeligt en både glad, men også meget ydmyg træner der udtalte sig. Læs et uddrag af interviewet her.

Her er noget af det som Setién udtalte:

'Jeg skal stadig huske mig selv på, at jeg nu er den nye træner for Barca. Det kan ikke passe, siger jeg til mig selv. Da jeg skrev under, var det nogle timer med masser af følelser. Præsentationen i tirsdags var en af bedste dage i mit liv. Det hele gik så hurtigt, at det stadig er ved at bundfælde sig'.

'Der er mange der gennem tiden har sagt, at jeg burde blive træner for Barcelona, men det afviste jeg klart. Det ville aldrig ske. Jeg har ikke et CV der giver sådan et job. Det var jeg overbevist om. Derfor er dette en stor overraskelse for mig'.

'Jeg har altid ønsket at mine hold spillede god fodbold. Det er den eneste måde, jeg kan komme tilfreds hjem på. Hvis vinder 1-0 uden at fortjene det, er jeg glad for de tre point, men jeg er også vred, for du har brug for at føle, at du gør det godt. Hvis du gøre det godt, er der større chance for at vinde'.

'Der er mennesker der udelukkende lægger vægt på resultaterne og ikke på spillet og det respekterer jeg, men sådan tænker jeg ikke'.

'Da jeg spillede i skolegården, ville jeg altid have bolden. Det har fulgt mig gennem hele livet. Sådan er jeg sikker på, at 99% af spillerne har haft det. Senere må man ændre på det, for den professionelle fodboldverden er helt anderledes'.

'Det indflydelse Messi har i alle kampe, er utrolig. Der har ikke før været en så stor spiller i historien, i hvert fald ikke som jeg har set. Han er utrolig afgørende, ikke bare i nogle kampe, men i alle. Han er unik og det er umuligt, at der kommer en ny spiller, der gør det hele godt'.

'Det er lykkes mig at omgive mig med dygtige mennesker. Min stab gør mig bedre, for jeg ved ikke alt. Jeg giver dem plads, for det har de fortjent. De bidrager med alle deres kundskaber og skaber entusiasme'.

'Vi går efter at lykkes med alt det vi arbejder på sammen med spillerne og derefter skal vi se det omsat i kampene' afsluttede han.

.:FORSIDE:.