fbpx
Annonce

Sergi Roberto: 'Den slags kampe giver mesterskabet'

FCBARCELONA.DK - 02.12.19

© Getty Images

Det var en meget tilfreds Sergi Roberto der udtalte sig lige efter dommerens slutfløjt i 0-1 sejren over Atlético Madrid. Han fremhævede holdets indsats som afgørende for triumfen.

'De første 20 minutter var svære og Atlético pressede os meget. Vi mistede bolden i opspillet og der blev skabt chancer mod os. Derefter lykkedes det for os at skabe chancer, indtil at målet kom' indledte han.

'Vi vidste at de ville presse os højt, for de spillede på hjemmebane og sådan blev det. Resultatet er takket være holdets arbejde. Ter Stegen havde et par redninger på målstregen og Messi afgør kampen på en genialitet, men der er tale om en kollektiv triumf' sagde han videre.

'Man lærer altid noget i denne slads kampe. Vi havde det hårdt, men det har stor betydning at vinde kampe på sådan en bane, selvom der mangler meget af ligaen. Det er den slags kampe der giver mesterskabet. Vi må ikke stoppe op, men fortsætte fremad til det sidste' afsluttede han.

.:FORSIDE:.