fbpx
Annonce

Iniesta: "Vi vil vinde Copa del Rey"

Theis Brandt - 28.01.18

// Andrés Iniesta

Barca møder Valencia i første opgør i Copa del Rey på torsdag, og i den forbindelse har Barca-anfører, Andrés Iniesta, kommenteret på lodtrækningen og klubbens ambitioner i pokalturneringen.

Barca formåede i torsdags at vende nederlaget til Espanyol til et samlet videre avancement til pokalturneringens semifinaler. Her trak man formstærke Valencia, som man møder på næste torsdag i første opgør på Camp Nou. Efter lodtrækningen udtalte Iniesta sig om de to opgør.

"Enhver detalje kan afgøre en pokalkamp. Vi skal starte med et godt resultat på hjemmebane, så vi har en fordel når vi skal spille på Mestalla. En sejr over Valencia vil kræve meget af os, og det skal vi være forberedte på"

Barcas anfører snakkede også om pokalturneringens betydning generelt, og at man på trods af at have vundet turneringen tre år i streg, stadig går benhårdt efter en fjerde.

"For os er det en turnering vi elsker at spille. Vi vil prøve at have et par gode kampe, så vi kan komme i finalen. Alle hold er en udfordring, så det vigtige er at spille godt. Vi vil i finalen og vinde igen, og vi vil gøre alt for at komme dertil" afsluttede den catalanske anfører.

Der spekuleres i, at Barca vil spare et par stamspillere i søndagens opgør hjemme mod Alavés, så man er fuldstændig klar til første opgør mod Valencia i pokalturneringen.

.:FORSIDE:.