fbpx
Annonce

Coutinho bænket for tredje kamp i træk

Rune Stentoft Arlbjørn - 07.01.19

// Philippe Coutinho

Søndag aften var Barca i aktion i årets første kamp på udebane mod Getafe. Det var igen uden Phillippe Coutinho i startopstillingen, der dermed var bænket for tredje kamp i træk.

I slutningen af 2018 begyndte Coutinho at opleve et formdyk hvilket har resulteret i, at Ernesto Valverde nu har placeret klubbens dyreste indkøb nogensinde på bænken i hele tre kampe i træk.

Faktisk startede denne tendens allerede i lokalderbyet mod Espanyol, men ugen efter var brasilianeren i startopstillingen i den sidste gruppespilskamp mod Tottenham. Den kamp var dog uden betydning for Barca, der allerede havde sikret sig førstepladsen i gruppen foran englænderne, Inter og PSV.

Siden kampen mod Totteham har Barca spillet tre kampe og Coutinho ikke været at finde i startopstillingen i en eneste af de kampe. Tre kampe er det altså nu blevet til på bænken fra start for Coutinho.

Det skyldes primært tre ting. Som nævnt har Coutinho oplevet en formnedgang efter han ellers startede sæsonen fint. Dertil har han haft svært ved at finde sig til rette på midtbanen og i mellemtiden har Ousmane Dembélé gjort det bedre og bedre og han har efterhånden erobret en plads i startopstillingen, hvilket har skubbet Coutinho ud på bænken.

Der er ingen tvivl om, at Coutinho er en klassespiller og i Barca har man store forventinger til brasilianeren. Store spillere oplever af og til formdyk, så det er med stor sandsynlighed bare en mindre periode Coutinho skal igennem. Suárez eksempelvis kæmpede med at finde vej til netmaskerne i starten af sæsonen, men er kommet godt efter det siden.

Coutinho kom først på banen i slutningen af kampen, da han blev skiftet ind med omkring seks-syv minutter igen.

.:FORSIDE:.