Barca tog førstepladsen tilbage fra Real Madrid

Rune Stentoft Arlbjørn - 20.01.20

© Getty Images

Real Madrid havde inden kampen mod Granada søndag aften taget førstepladsen i La Liga med deres sejr over Sevilla. Den førsteplads holdt dog ikke længe, da Barca tog den tilbage med gårsdagens sejr over Granada.

Som om der ikke var pres nok på Barca-spillerne mod Granada, på grund af Quique Setiéns debut som træner, så havde Real Madrid lagt ekstra pres på catalanerne inden kampen med deres sejr på 2-1 over Sevilla hjemme i Madrid.

Madrilenerne strøg således tre point foran Barca i tabellen med sejren over Sevilla, men med Barcas sejr over Granada er de nu tilbage på førstepladsen, selvom Real Madrid og Barca har samme antal point. Her tager Barca førstepladsen på en bedre målscore end ærkerivalerne, men kun med to mål mere, så det er meget lige.

Barca og Real Madrid trækker samtidig fra i toppen af tabellen, da forfølgerne fra Altético Madrid og Sevilla begge satte point til denne weekend. Sevilla tabte som nævnt til Real Madrid, mens Altético satte point til med et overraskende nederlag på udebane mod Eibar. Dermed er to tophold nu hele otte point foran Atlético og Sevilla.

Se stillingen i La Liga her.

644x70

.:FORSIDE:.