fbpx
Annonce

Avis: Xavi er plan A, mens Rafa Márquez er plan B

FCBARCELONA.DK - 05.04.24

 


Barca skal forholde sig til, hvilken træner der skal lede holdet i næste sæson, men de har muligvis allerede vedkommende i klubben. Ledelsens største ønske skulle være at beholde Xavi og ellers satse på Rafa Márquez fra andetholdet.

Det er stadig helt åbent hvad der sker på trænerfronten hos FC Barcelona til sommer. Xavi har meddelt sit stop, men det betyder ikke nødvendigvis, at han ikke ombestemmer sig,

Barcas ledelse har offentligt og i samlet flok udtryk ønske om, at Xavi fortsætter på posten, uanset om det har været præsident Joan Laporta, vicepræsident Rafa Yuste eller sportsdirektør Deco.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ifølge avisen Sport er holdets nuværende træner stadig ledelsens første prioritet, selvom Xavi ved flere lejligheder har slået fast, at intet har ændret sig for ham. Alligevel holder Barca-træneren måske alligevel måske en dør på klem, for han har ikke direkte sagt, at beslutningen er definitiv.

Xavi er således klubbens plan A til sommer, men hvad så hvis et trænerskifte alligevel bliver aktuelt? Så skal Laporta og co. finde en afløser og her er mulighederne mange. Mange kandidater har været nævnt i medierne, men klubben skulle angiveligt have lagt sig fast på en plan B.

Her er der tale om Rafa Márquez, der træner andetholdet Barca-Atlétic, hvor han gør det godt, trods svære vilkår. Holdet blander sig i oprykningskampen til næstbedste række og det på trods af, at holdet konstant har måtte udlåne nøglespillere til førsteholdet samt til det spanske U17-landshold, da der var VM-slutrunde midt på sæsonen.

Rafa Márquez har klubbens spillestil inde under huden, både fra sin tid som Barca-spiller og fra de to år som træner for Barca-Atlétic. Samtidig har mexicaneren vist, at han kan udvikle unge spillere, hvilket er stor fordel, når klubbens økonomi ikke tillader de store investeringer.

Præsident Laporta har før vist, at han tør satse på trænere, der ikke har erfaring fra store klubber. Det så man i sin tid med Frank Rijkaard og senest med Xavi. Klubben har også med succes tidligere satset på Pep Guardiola og Luis Enrique, da de var ret ubeskrevne blade. Derfor skræmmer det ikke klubbens ledelse at give ansvaret til Rafa Márquez, hvis de vurderer ham klar til opgaven.

marquez2F


Det kan derfor ende med et internt og udramatisk trænerskifte til sommer, men indtil der kommer en afklaring, vil der med garanti florere masser af rygter om talrige kandidater.

// Xavi // Rafa Marquez
.:FORSIDE:.