fbpx
Annonce

Avis: Aftalen om Aleñás skifte til Betis er på plads

FCBARCELONA.DK - 26.12.19

© Getty Images
// Aleña

I følge avisen Sport er det nu en realitet, at Carles Aleñá udlejes til Real Betis for resten sæsonen. Aftalen forventes officielt bekræftet indenfor meget få dage og Aleñá kommer måske i aktion for sin nye klub lige efter nytår.

Nu skulle det altså være en kendsgerning, at Aleñá skifter til Betis, men altså kun på en lejeaftale for den sidste del af sæsonen. I følge avisen Sport har Betis ikke fået nogen forkøbsret med i aftalen og det er et klart tegn på, at Barca forventes selv at benytte catalaneren næste sæson.

Hans kontrakt med Barca udløber først til 2022 og håbet er, at et ophold i Betis vil give han værdifuld erfaring, så han i næste sæson kan få en mere fremtrædende rolle hos Barca.

Aleñá har angiveligt selv været i tvivl om et lejeophold ville være det bedste for ham, men han skulle nu have indvilget i, at tage en tur til Andalusien, hvor han med garanti bliver modtaget med åbne arme.

Med til at overbevise ham har nok været den kendsgerning, at Betis spiller på en måde der minder om Barcas, med boldbesiddelse og offensiv fodbold. Det har også nok hjulpet til, at Betis' træner er Rubi, der har en fortid i Barca, som assistent for Tito Vilanova.

Betis har presset på for et hurtigt skifte og er der hold i nyheden om at aftalen er på plads, kan Aleñá allerede få debut for andalusierne, når de tager hul på 2020 med udekampen mod Alavés den 5. januar.

.:FORSIDE:.