fbpx
Annonce

Avis: AC Milan blander sig i kampen om Rakitić

Magnus Wind - 31.10.19

© Getty Images
// Rakitic

I de sidste par uger er Ivan Rakitić blevet rygtet kraftigt væk fra Barca grundet manglede spilletid. Adskillige europæiske storklubber har været inde i billedet, og nu er italienske AC Milan den seneste klub, som er meldt interesseret.

Kroatiske Rakitić har blot spillet 233 minutter i indeværende sæson, og er derfor blevet rygtet væk fra Barca. I sidste uge blev Inter Milan meldt stærkt interesseret i midtbanespilleren, men nu har en anden Milano klub blandet sig i kampen om Rakitićs underskrift. Den italienske avis La Gazzetta dello Sport skriver således, at AC Milan ønsker at tilknytte den solide kroat.

Milano-klubbens direktør Ivan Gazidis udtaler følgende til avisen: 'I januar kan vi ikke lide at være aktiv på transfermarket, men nogle gange er det nødvendigt. Vi kan godt investere i spillere med erfaring'. 

Både Barca og Rakitic selv har givet udtryk for, at et skifte i januars transfervindue bestemt er en mulighed, da han er utilfreds med det lave antal spillede minutter, som han har fået indtil videre i sæsonen.

Klubber som Juventus, Manchester United og PSG har sammen med de to Milano klubber været de største bejlere til at sikre sig kroatens underskrift. 

.:FORSIDE:.