fbpx
Annonce

Exvicepræsident Rousaud: 'Muligt at Neymar kommer'

Rune Stentoft Arlbjørn - 18.04.20

© Getty Images
// Neymar // Rousaud

Den nu tidligere vicepræsident i Barca, Emili Rousaud, har været en del i vælten i de seneste uger efter at han forlod sin post og sin plads i bestyrelsen. Nu kommenterer han på den mulige genforening med Neymar.

'Det er muligt at Neymar kommer tilbage. Coronavirusen kommer til at skabe en nedgang i markedet, så transfers kan blive billigere. De fleste klubber kommer til at opleve økonomiske problemer' indleder han ifølge den catalanske avis Sport.

'Barca må analysere hele situationen og vurdere om det muligt at købe Neymar med klubbens økonomi. Interessen i ham er reel, men det er kompliceret. Det hele kommer til at afhænge af alle tre parter: Barca, PSG og Neymar' fortsætter han.

'Hvis alle tre parter kan blive enige om en aftale, så skal de nok finde en løsning. Betalingen kan for eksempel ske i flere rater. Det hele afhænger af både Barca, PSG og især hvilke krav Neymar kommer til at stille' afslutter han.

.:FORSIDE:.