fbpx
Annonce

TV2 dropper igen Barca i weekenden

FCBARCELONA.DK - 07.02.20

© Getty Images
// TV2

Der var stor glæde hos de mnge Barca-fans, da TV2 i slutningen af sidste år købte alle rettighederne til La Liga. Siden er Christian Eriksen skiftet til Inter og det betyder, at Barca er blevet nedprioriteret - hvilket også sker i weekenden.

Efter en lang periode med Strive Sport på rettighederne til den spanske liga var lettelsen stor, da TV2 i slutningen af 2019 overtog alle rettigheder og lancerede kanalen TV2 Sport X, som var klar med masser af dækning af Barca og La Liga.

I vinterens transfervindue valgte Christian Eriksen dog at skifte til italienske Inter og siden da er TV2's prioriteringer blevet ændret drastisk. Senest blev Barca-Levante droppet til fordel for Inter og det samme bliver tilfældet på søndag, hvor Barca gæster Real Betis. Her viser TV2 Sport X nemlig Inter-AC Milan.

De danske Barca-fans ser dermed ud til at måtte nedjustere forventningerne til dækningen af La Liga betragteligt, da det helt sikkert ikke bliver sidste gange, at TV2 vælger at dække danske Christian Eriksen og Inter i den italienske Serie A frem for Barca. Det kan dog undre, hvorfor TV2 ikke bruger deres anden sportskanal, TV2 Sport, så man kan vise to forskellige kampe som ligger på samme tid. TV2 Sport viser søndag aften en genudsendelse af kampen i dansk herrehåndbold mellem Skanderborg og GOG.

Heldigvis har TV2 forleden bekræftet overfor fcbarcelona.dk, at TV2 Sport X viser El Clásico mellem Real Madrid og Barca på Bernabeu den 1. marts. Det kan man læse mere om her.

.:FORSIDE:.