fbpx
Annonce

Avis: Celta Vigo er klar til at købe Rafinha

Anders Lang Jensen - 03.06.20

© Getty Images
// Rafinha

Barcas brasilianske midtbanemand Rafinha har i denne sæson været udlejet til Celta Vigo, og La Liga-klubben har i lejeaftalen med Barca fået optionen til at købe Rafinha for 16 millioner euro. En option, som de angiveligt vil benytte.

Der er ingen tvivl om, at Rafinha er én af mange Barca-ejede spillere, som klubben arbejder på at sælge efter sæsonen. Skadeshistorikken og Barcas ønske om at hente nye profiler gør, at Rafinha på ingen måde har en rolle at spille i truppen på Camp Nou.

Derfor passer det med garanti ledelsen godt, at Celta Vigo angiveligt skulle være interesserede i at beholde Rafinha på permanent basis. Ifølge avisen Mundo Deportivo er Celta Vigo klar til at udnytte købsoptionen på 16 millioner euro på midtbanekreatøren.

Avisen melder dog, at Rafinha i øjeblikket tygger på flere tilbud fra andre ligaer. Ifølge Mundo Deportivo er der flere klubber inde i billedet, og Barca kan derfor se frem til et salg med en tilhørende pæn transfersum. Rafinhas fremtid kan angiveligt allerede være på plads inden junis udgang, melder avisen slutteligt.

.:FORSIDE:.