Anders Lang Jensen - 04.05.22
De sidste mange transfervinduer har rygterne gået på, om Riqui Puig og Barca sammen skulle finde nye græsgange for midtbanetalentet, men der er aldrig fundet en løsning. Puig ventes dog nu klart at forlade Camp Nou til sommer.
Med mange trænerskift de senere år i Barca har klubben hele tiden håbet, at Riqui Puig ville bryde gennem lydmuren i det catalanske. Gennembruddet er dog aldrig kommet for nu 22-årige Puig, og denne sommer bliver med al sandsynlighed endestationen i Barca for La Masia-spilleren.