fbpx
Annonce

Félix og Cancelo scorede i portugisisk storsejr

FCBARCELONA.DK - 17.10.23

// Joao Felix // Joao Cancelo

Både Joao Félix og Joao Cancelo var mandag aften i aktion for Portugal, da man i overbevisende stil slog Bosnien med 5-0. Begge Barca-spillere var kampafgørende med både mål og assist.

Cancelo og Félix har som bekendt begge fået en formidabel start på sæsonen i Barca og mandag aften fortsatte de to portugisere de gode takter på landsholdet, da man på udebane mødte Bosnien i EM-kvalifikationen. Kampen var uden den store betydning, da Portugal allerede havde sikret deres EM-billet inden opgøret.

Artiklen fortsætter under annoncen


På trods af den manglende betydning var det et tændt portugisisk mandskab, som var klasser bedre end hjemmeholdet. Cristiano Ronaldo gjorde det til 0-1 på straffespark, inden Joao Félix assisterede Ronaldo med en stikning ved scoringen til 0-2. Efter blot 25 minutter gjorde Bruno Fernandes det til 0-3, inden Joao Cancelo efter 32 minutter sendte bolden helt op i krogen til 0-4. Efter 41 minutter var turen så kommet til Joao Félix, som midt i feltet kunne placere bolden i mål.

Dermed blev alle fem mål scoret i første halvleg, og på trods af flere store chancer efter pausen blev slutresultatet 0-5. Både Joao Cancelo og Joao Félix vender dermed tilbage til Barca med fornyet selvtillid.

.:FORSIDE:.