fbpx

Casadó bliver en del af førsteholdet næste sæson

Peter Vyff - 17.05.24

 


Xavi har givet en række unge spillere chancen, og den næste i rækken ser ud til at blive Marc Casadó. Stortalentet har gjort det godt som anfører på andetholdet, og han forventes at blive en del af førsteholdet næste sæson.

Selvom Barca har store økonomiske problemer, er der stadig masser af fremtid i holdet, der bugner af talent. Catalanerne har i denne sæson set Lamine Yamal og Pau Cubarsí få deres helt store gennembrud, og de er dermed trådt i fodsporene på Alejandro Balde og Gavi.

Barca har samtidig unge spillere som Marc Guiu og Héctor Fort på vej, der også har taget vejen op fra ungdomsrækkerne. Og nu lader det til, at de snart får selskab af Marc Casadó, som er anfører på Barca Atlétic, og hvis udvikling Xavi i lang tid har holdt øje med.

Artiklen fortsætter under annoncen


Cheftræneren udtalte sig forleden også om Casadó, hvor han gjorde det klart, at han har en rolle af spille i næste sæson: 'Planen med Casadó er, at han fortsætter hos os. Han kommer til at deltage i vores pre-season, hvor han bliver en del af den indledende Barca-trup' sagde Xavi til pressemødet før kampen mod Almeria.

Stortalentet har været en af nøglespillerne i andetholdets forsøg på oprykning, og hans præstationer har også flere gange fået Xavi til at udtage ham til førsteholdets kampe. Den 20-årige Casadó har i denne sæson også udvist en enorm alsidighed, hvor han både har optrådt på midtbanen og på højre back.

Catalaneren er dog først og fremmest en arbejdsom defensiv midtbanespiller, og eftersom den positiv er sårbar på førsteholdet, har han måske en rolle af spille på lang sigt. Og forhåbenlig kan Casadó vise sig godt frem i Barcas træningskampe, ligesom det lykkedes for Fermín López, der i dag er en fast den af førsteholdstruppen.

casado1F

// Marc Casadó
.:FORSIDE:.