fbpx
Annonce

Xavi: 'Vi må se i morgen om alle kan være med'

FCBARCELONA.DK - 12.08.22

// Rayo Vallecano

Xavi har holdt pressemøde som optakt til kampen i morgen aften mod Rayo Vallecano. Her blev der naturligt spurgt ind til problemerne med indskrivningen af de nye spillere, samt om Barca er favorit til at vinde mesterskabet.

I morgen aften tager Barca hul på La Liga med hjemmekampen mod Rayo Vallecano. På pressemødet her fredag aften blev Xavi først spurgt til, om han kan bruge alle de nye spillere i opgøret. 'Nu skal I ikke spørge mig mere om det. Vi arbejder på det og vi er meget optimistiske. Klubben har annonceret det fjerde frasalg og vi må se i morgen om alle kan være med. Vi har indtil to timer før kampen. Vi har tid i morgen og vi er optimister' var svaret.

Her er hvad Xavi ellers udtalte:

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Kampen mod Rayo:
'Vi indleder sæsoner med stor glæde, med de nye spillere og dem fra sidste sæson. Rayo ledes godt af Iraola og de har spillere på et højt niveau, selvom nogle af dem ikke er særlig kendte. De vil komme som raketter og presse højt. Vi har haft en flot forsæson, men det er nu det er alvor, ikke mindst fordi vi spiller på hjemmebane. Alle er opsatte og vi skal have de tre point'.

Gør de nye forstærkninger Barca til favorit i ligaen?
'Jeg mener vi har fået nogle rigtig gode forstærkninger, men det skal vi først se på banen. Jeg vil ikke kalde os favoritter, for sidste sæson vandt vi ingenting. Favoritterne vil altid være mesterholdet, men vi er seriøse kandidater'.

Frenkie de Jongs fremtid i Barca:
'Det er en interessant spiller som jeg kan bruge, men vi må se når transfervinduet lukker. Det er åbent indtil den 31. august. Vi ved ikke hvad der sker'.

Chelseas interesse for Aubameyang:
'Han indgår i mine planer. Dem der ikke gør det, har hørt det fra min mund. Jeg kan lide ham og jeg tror han kan hjælpe os meget'.

Nico udlejes til Valencia:
'Han kom for at tale med mig for tre uger siden. Jeg insisterede på at han skulle blive, men han holdt fast og forleden fortalte han, at han har fundet et hold, hvor han tror han får spilletid. Han er meget modig og jeg ønsker ham det bedste. Jeg håber han vender moden tilbage, for han kan blive vigtig for Barcas fremtid'.

.:FORSIDE:.