fbpx
Annonce

Xavi: 'Jeg har set ting som gør mig optimistisk'

Simon Arun Vrábel - 14.07.22

// Xavi // Olot

På trods af, at Barca blot formåede at spille 1-1 imod Olot fra den tredjebedste spanske række, var det en optimistisk Xavi, som efterfølgende mødte pressen og satte ord på blandt andet Kessié og Pablo Torres indsats.

Gårsdagens uafgjorte resultat var på papiret ikke noget at råbe hurra for, men da Xavi efter kampen mødte pressen, var han fuld af optimisme. Ud over at sætte ord på de to nyindkøb Franck Kessié og Pablo Torre understregede han også vigtigheden af, at holdet kun lige har taget hul på pre-season.

Artiklen fortsætter under annoncen


Omkring Kessié og Torre sagde cheftræneren blandt andet: 'Selvom vi kun har trænet i en uge, så har de allerede tilpasset sig godt til resten af holdet. Rent fysisk er Kessié utrolig stærk og en spiller, som både kan løbe imod baglinjen, men også inde centralt. Angående Pablo (red. Torre), så er han en spiller, som er bedre imellem kæderne og i første halvleg var der især én situation jeg lagde mærke til, som udmøntede sig til en god chance. Generelt for dem begge er, at de begynder at forstå vores idéer om, hvordan vi gerne vil spille'.

Efterfølgende satte Xavi ord på kampens resultat og forventningerne til holdet nu hvor sæsonen 2022/23 kun lige er gået i gang: 'Det var vores første pre-season kamp og jeg kunne godt se, at vi forsat mangler en del, men vi havde chancerne til at vinde kampen. Trænerteamet så nogle gode ting, specielt fra nogle af de spillere, som har været her i længere tid, men vi har nogle klare idéer om, hvilken stil vi ønsker og det tager altid lidt længere tid når der er mange unge spillere på holdet. Vi vil altid gerne vinde og selvom vi spillede uafgjort i dag, så betyder resultatet ikke så meget så tidligt i sæsonen. Vi har brug for at blive klar fysisk men helt generelt så jeg ting i dag som gør mig optimistisk.'

Næste gang Xavis tropper får muligheden for kamptræning bliver når holdet møder Inter Miami den 20. juli i USA, hvorefter Real Madrid venter fire dage senere i et El Clásico som bliver spillet i Las Vegas.

.:FORSIDE:.