fbpx
Annonce

Xavi: 'Jeg er optimist og tror vi kan vinde titler'

FCBARCELONA.DK - 21.12.22

// Xavi

Træner Xavi Hernandéz har givet et langt interview til klubbens hjemmeside og her ser han optimistisk frem mod resten af sæsonen. Han kommenterer også flere aktuelle emner og konkrete spillere.

Her er nogle af de emner Xavi kom ind på:

Skadessituationen i truppen:
'Vi har haft spillere ude i lang tid, men nu får vi dem tilbage. Der venter os seks måneder, hvor vi får brug for alle. VM-pausen var god for alle, specielt dem der var skadet i lang tid, som Ronald Araujo og Sergi Roberto, der vil være 100% klar den 31. december' (hvor Barca møder Espanyol, red.).

Holdets situation inden genopstarten efter VM:
'Vi er et godt sted og spillernes helbred er godt. Vi skal fortsætte vores arbejde og kæmpe videre. Jeg tror vi kan vinde titler. Jeg er meget optimistisk, for vi arbejder godt og klubben har anstrengt sig for at hente gode spillere'.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den tidlige exit af Champions League:
'Vi skal være selvkritiske. Vi havde ikke niveauet til Champions League. Vi manglede et niveau og var umodne. Vi burde som minimum være gået videre fra gruppen. Det var en kæmpe skuffelse og vi spillede som zoombier mod Bayern München. Nu har vi forhåbninger til ligaen, for det vil give os lidt stabilitet som klub. Det er det vigtigste for os'.

Deltagelsen i Europa League:
'Vi ser den i møde med stor glæde. Det ærgrer mig ikke at skulle høre Champions League hymnen, men nu går vi efter trofæet. Jeg er klar over, at vi skal vinde nogle titler, for vi har en stærk trup, med en rigtig god ung generation og en verdensstjerne som Lewandowski'.

En forsvarsspiller mindre med Gerard Piqués stop:
'Gerard er et forbillede og jeg vil altid være ham taknemmelig. Vi har fire centrale forsvarsspillere samt Marcos Alonso og Frenkie de Jong, der kan bruges i en nødsituation. Vi har også spillere fra andetholdet'.

Lewandowskis karantæne:
'Jeg mener det er en uretfærdig straf. Man har fortolket at han rørte sig i ansigtet, men vi har alternativer. Vi har heldigvis nogle at vælge mellem og jeg håber ikke, at man lægger for meget mærke til hans fravær'.

Dembélés fremtid i klubben:
'Han gør en forskel, om ikke i alle kampe, så i hver anden. Der er ingen som ham. Jeg mener han er vigtig for os og jeg har altid troet på ham'.

Ansu Fatis situation:
'Jeg tror at han fra nu af bliver mere vigtig for os. Han har haft en løbende udvikling. Han skal blive afgørende for os i de næste seks måneder'.

Indtrykket af Alejandro Balde:
'Det er en back de næste mange år i Barca. Han kan spille i begge sider og har allerede deltaget ved VM'.

Xavis første år som Barca-træner:
'Problemet er forventningerne, for vi må have tålmodighed og bevare en vis ro. Vi forsøger at nå vores mål når sæsonen slutter. Jeg ved hvor jeg er og nogle gange er det intenst og ubehageligt. Vi håber at hjemføre en titel denne sæson'.

Hjemmebanen flyttes til Montjuic:
'Det bliver en anderledes oplevelse. Det er ikke hvad vi ønskede, for vi vil spille på Camp Nou. Det er ikke den bedste situation, men vi er i den klub vi er'.

Forstærkninger til januar:
'Jeg har sagt til Mateu (Fra Barcas sportslige ledelse, red.), at der ikke skal laves for meget om, for jeg er meget tilfreds med truppen. Vi træner som gale og det ser man på banen. Det vil være fint, hvis der ikke sker ændringer'.



.:FORSIDE:.