fbpx
Annonce

Xavi: 'Et resultat der er til begge holds fordel'

FCBARCELONA.DK - 16.05.22

// Xavi // Getafe

Xavi Hernández havde lidt blandede følelser efter 0-0 kampen mod Getafe, for på den ene side ville han gerne have vundet kampen, på den anden var han tilfreds med det ene point. Han begyndte også at kigge frem mod næste sæson.

'Vi ønsker altid at vinde, men uafgjort kunne bruges i tabellen. Vi har nået det som man som minimum kræver i Barca, hvilket er at spille med i supercuppen. Nu kan vi gøre status over tiden siden vi overtog holdet' indledte han.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


'Vi kom for at vinde, men det gjorde Getafe også. Vi angreb ikke som vi plejer, men nogle gange kan et uafgjort resultat være til begge holds fordel. Sådan er realiteterne' fortsatte Xavi.

'Vi missede de sidste pasninger og kom ikke ind i feltet, men vi dominerede. Vi holdt uafgjort, men det er ikke noget vi bryder os om. Vi nåede dog vores målsætning' sagde han videre om kampen.

Her er hvad han ellers sagde:

Holdet slutter på en 2. plads:
'Vi er kommet flot tilbage og har spillet flotte kampe. Nu gælder det om at arbejde på næste sæson, men først skal vi vise, at vi kan vinde over Villarreal. Vi slutter som toer og det er måske det maksimale man kunne kræve af os. Vi har ikke kunne konkurrere med Real Madrid, for der er stor afstand, men vi fik reddet sæsonen, der kunne være blevet meget værre'.

Baldes præstation:
'Balde gjorde det godt og spillede med personlighed. Han gik med i angrebet og forsvarede godt uden bold'.

Målet for næste sæson:
'Vi har brug for at forstærke os og alle må gøre en indsats. Næste sæson skal vi kæmpe med om titler, så vi skal forberede os godt og være i stand til at konkurrere'.

Har Riqui Puig en fremtid i Barca?
'Vi går i gang med planlægningen i næste uge. Jeg er klar over hvad der mangler, for at vi kan være med. Det ved ledelsen også og vi skal prioritere. Vi skal nok fortælle om navne, men det hele vil afhænge af den økonomiske sitaution'.

Ved spillerne hvem der skal væk?
'Vi skal tale med alle spillerne og vi vil være ærlige overfor dem. Vi går efter at skabe det bedst mulige hold, så vi igen kan vinde titler'.

Memphis udgik med en skade:
'Han har fået et slag på hoften, men det ser ikke ud til at være alvorligt'.

.:FORSIDE:.