fbpx
Annonce

Xavi: 'En af de bedste kampe siden jeg ankom'

FCBARCELONA.DK - 14.03.22

// Osasuna

ps5 art


Det var en særdeles tilfreds Barca-træner der udtalte sig efter 4-0 sejren over Osasuna. Xavi betegnede indsatsen som en af de bedste, siden han overtog jobbet som træner for holdet.

'Vi spillede en af de bedste kampe siden jeg ankom. Alle nød det og det giver os moral og selvtillid. I toppen var det kun Sevilla der fejlede, så det var meget vigtigt at vi vandt' indledte han.

Her er hvad han ellers svarede på:

Artiklen fortsætter under annoncen


Flere spillere blev sparet:
'Der var mange bærende spillere der ikke deltog i dag, som Frenkie de Jong der er meget vigtig for os, eller Adama og Araujo. Det viser at vi har en bred trup, hvor alle oplever hård konkurrence. Det er godt for holdet og det er ikke nemt for mig at sætte holdet i øjeblikket'.

Gavis præstation i opgøret:
'Han er fantastisk. Jeg er forbavset over hvordan han arbejder. Det er vidunderligt, også når han har bolden. Han mangler stadig at løfte hovedet og se hvor holdkammeraterne er, men han er kun 17 år'.

Ferran Torres scorede to gange:
'Jeg har tidligere sagt, at han manglede held foran mål, men at han var fantastisk til resten. Han arbejder hårdt for holdet og han er en af de bedste til at løbe i de frie rum'.

Aubameyang scorede igen:
'Han er en gave der er dumpet ned fra himlen. Han har med det samme tilpasset sig til det som holdet har brug for og han arbejdet hårdt'.

Camp Nou pifter ikke længere af Dembélé:
'Det tror jeg heller ikke de gjorde i vores seneste kamp. Folk kan se, at han giver alt for Barca og tilskuerne på Camp Nou kan man ikke snyde. Han scorer mål, lægger pasninger og skaber situationer. Det er ingen debat længere'

Kampen om mesterskabet:
'Det ser meget svært ud i ligaen, også selvom vi skulle vinde på Bernabeu. Real Madrid har kun tabt to kampe og vi har brug for, at de taber tre eller fire mere. Vi kan ikke tillade os at være store optimister'.

Barcas kvinder vandt overlegent mesterskabet søndag:
'Jeg ønsker dem tillykke. De har spillet sådan i flere sæsoner. Jeg så deres kamp på hotellet i dag og det var en fornøjelse. De viser os andre vejen ved at spille som Dream Team eller som under Pep. De er et godt eksempel for herreholdet'.

.:FORSIDE:.