fbpx
Annonce

Xavi: 'De første kampe i Copa del Rey er vanskelige'

FCBARCELONA.DK - 03.01.23

// Xavi // Copa del Rey

Xavi Hernández holdt tirsdag eftermiddag pressemøde forud for onsdagens kamp i Copa del Rey mod Intercity. Her advarede catalaneren blandt andet om, at de første kampe i pokalturneringen altid er svære.

Læs Xavis udtalelser her:

Kampen:
'Hvis man ser tilbage på de tidligere år, så har vi altid haft det meget svært i de indledende kampe i Copa del Rey. Jeg husker selv, hvordan jeg som spiller er blevet slået ud af turneringen mod mindre hold. Kampene er uhyre vanskelige, for du har meget lidt at vinde og alt at tabe'.

'Vi har fået en masse information fra Barca B og de meddeler os, at der venter et godt hold som kan spille fodbold. De har allerede slået Mirandés ud og det må man ikke undervurdere'.

Artiklen fortsætter under annoncen


Iñaki Peña:
'Der er opstået nogle problemer angående om han må spille. I går har vi sendt alle dokumenter til forbundet og nu venter vi på deres afgørelse. Han er udtaget til truppen da vi er overbeviste om, at han må spille'.

Copa del Rey:
'Det er et af vores mål for sæsonen at vinde Copa del Rey. Vi vil vinde titler i år og det er klart, at ligaen er vores førsteprioritet efter at være blevet slået ud af Champions League. Copa del Rey skaber dog også masser af motivation for os og det er en meget speciel turnering for os'.

Rotationer i startopstillingen:
'Det står allerede meget klart for mig hvordan jeg vil starte i morgen, men det får i at se. Det er klart, at jeg ønsker at ændre på flere pladser, for der er mange spillere, som har brug for spilletid - heriblandt Araújo og García'.

Lewandowski:
'Lewandowski er blevet sparet da vi er overbeviste om, at han får lov at spille på lørdag mod Atlético Madrid. Derudover har han spillet rigtig mange kampe og kunne godt bruge en lille pause. Der venter mange vigtige kampe for os i de kommende månener og her er det vigtigt, at han er klar. Det samme gælder for Pedri'.

Espanyols klage over Lewandowski:
'Jeg kan ikke sige så meget andet end at vi blot har fulgt domstolens afgørelse. De kom med en afgørelse og vi fulgte den. Vi havde ellers forberedt kampen med tanken om ikke at have ham med. Det er ikke en optimalt situation, men vi har ikke gjort noget forkert'.

Manglende effektivitet foran mål:
'Det er et af de områder, hvor vi virkelig skal forbedre os. Vi kan ikke altid regne med, at Lewandowski redder os. De andre spillere skal også tage ansvar og score på deres chancer'.

Memphis:
'Jeg ønsker ikke, at nogle af mine nuværende spiller forlader os denne vinter. Jeg er meget tilfreds med truppen og det gælder også Memphis. Lige nu ser det ud til, at vi ikke kommer til at være aktive i transfervinduet. Memphis har en fantastisk indstilling og han er vigtig for os. Han han gøre forskellen og jeg er sikker på, at han får spilletid'.

Pablo Torre:
'Han tilhører førsteholdet og når han ikke får nok spilletid hos os, så vil han spille med B-holdet. I morgen kommer han til at få spilletid. Jeg er meget tilfreds med ham'.

.:FORSIDE:.