fbpx
Annonce

Vitor Roque forventes at ankomme den 27. december

FCBARCELONA.DK - 23.12.23

 


Barca har for længst bekræftet, at de henter Vitor Roque til klubben. Det skulle være planen, at den brasilianske angriber ankommer til Barcelona den 27. december og træner med for første gang to dage senere.

Vitor Rique har taget afsked med sin klub Club Athletico Paranaense og forude venter et nyt og spændende eventyr for den 18-årige angriber. Det er dog endnu ikke meldt officielt ud, hvornår præcist han ankommer til den catalanske hovedstad.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu fortæller avisen Sport imidlertid, at det bliver den 27. december, at brasilianeren for første gang sætter sine fødder på catalansk grund, når han ankommer til lufthavnen i El Prat. Han holder altså jul i hjemlandet og tager derefter flyet til Barcelona.

Holdets første træning efter jul er den 29. december og her ventes Vitor Roque at deltage for allerførste gang. Her skal han hilse på sine nye holdkammerater og begynde at finde sig til rette.

Det bliver ingen Vitor Roque i topform som Xavi kommer til at råde over. Angriberen var nemlig skadet et par måneder i efteråret og nåede kun at spille tre kampe derefter, hvoraf ingen af dem var fuld tid.

Det er endnu uvist hvornår Vitor Roque bliver officielt præsenteret som ny Barca-spiller, men det bliver nok den 28. december, eller den 29. december inden træningen.



// Vitor Roque
.:FORSIDE:.