fbpx
Annonce

Vitor Roque ventes snart klar til at spille igen

Anders Lang Jensen - 21.11.23

// Vitor Roque

For snart to måneder siden blev Barcas kommende angriber Vitor Roque skadet for Athletico Paranaense, da han forstuvede sin ankel i en kamp mod Internacional. Roque er dog langt i sit forløb og kan snart gøre comeback.

I både Barca og Athletico Paranaense frygtede man, at Vitor Roque ville være ude i rigtig lang tid med den ankelskade, han pådrog sig for to måneder siden. Stortalentet blev båret fra banen efter blot 11 minutter, efter at være blevet tacklet så hårdt på anklen, at det også så ud til at give et vrid i knæet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Forløbet sidenhen er dog gået, som det skulle, og derfor er Vitor Roque nu snart klar til at gøre comeback, inden den brasilianske sæson slutter om fire spillerunder. Allerede på søndag i en kamp mod Vasco da Gama er det muligt, at angriberen bliver udtaget. Det melder avisen Sport.

Barca håber på at hente Vitor Roque til klubben allerede til vinterens transfervindue i januar, men økonomisk bliver det en udfordring for ledelsen. Det er dog et godt tegn, at angrebskometen er godt på vej tilbage fra skaden, som kan overbevise Barca om at gå ind i jagten om at få Roque et halvt år før tid.

roque8

 

.:FORSIDE:.