fbpx
Annonce

Valencia-træner: ‘Nico helt sikkert ude i tre måneder’

Simon Arun Vrábel - 04.01.23

// Nico González

Valencias træner, Gennaro Gattuso, bekræftede mandag aften de bange anelser omkring Nico González’s skade og det er, at den 20-årige defensive midtbanespiller vil være ukampdygtig i mindst tre måneder.

Det er aldrig godt når en spiller bliver skadet, men alligevel er det ekstra ærgerligt at Nico González har pådraget sig et brud i en knogle i venstre fod.

Med Sergio Busquets’ forventede kommende pensionering, er pladsen på den defensive midtbane åben og her vil det være en solstrålehistorie af de helst store, hvis en af klubbens egne spiller kunne erstatte den erfarne veteran. Derfor kom det også som en overraskelse at 20-årige Nico lod sig udleje i sommerens transfervindue, men årsagen var, at det unge talent ønskede at få mere spilletid end hvad udsigten var til at få i denne sæson under Xavi.

Artiklen fortsætter under annoncen


Selvom Nico har haft nogle opstartsvanskeligheder, så har Valencia-træneren alligevel gjort sit bedste for at vise den unge defensive midtbanespiller tillid. Det er derfor et hårdt slag for både Valencia, Barca og Nico selv, at han har pådraget sig en alvorlig skade.

’På tirsdag eller onsdag vil han blive opereret i Barcelona og derefter er han helt sikkert ude i tre måneder. Det er blevet bekræftet overfor begge klubber og derfor bliver vi nødt til at hente en spiller ligesom Nico, for vi har kun Hugo Guillamón. Selvom vi har muligheder internt i klubben, så vil vi også afsøge markedet for en defensiv midtbanespiller’ udtalte Valencia-træneren i et interview som det catalanske medie Mundo Deportivo bringer.

Nicos skade er derfor et ekstra hårdt slag for Barca, for det var planen at Nico skulle modnes med spilletid i La Liga, for at kunne kæmpe med om pladsen på den catalanske defensive midtbane, når Busquets forventeligt stopper.

Med tillid fra både Valencia og Barca er der derfor ingen tvivl om at unge Nico vil gøre alt hvad han kan, for at komme hurtigt og stærkt tilbage på træningsbanen.



.:FORSIDE:.