fbpx
Annonce

Torres: 'Jeg håber på Lewandowski-aftale'

Anders Lang Jensen - 10.06.22

// Ferran Torres // Robert Lewandowski

Rygterne flyver derudaf omkring Robert Lewandowski, der de sidste dage flere gange offentligt har ytret ønske om at forlade Bayern. Et skifte til Barca er i støbeskeen og det bliver hilst velkommen af Ferran Torres.

En potentiel tilgang af Lewandowski ville være fremragende, konstaterer catalanernes Ferran Torres. Han kommenterer desuden en række andre ting fra den spanske landsholdslejr i et interview med mediet COPE.

Artiklen fortsætter under annoncen


Robert Lewandowski:
’Han har nogle fuldstændig overnaturlige statistikker, og det, at han er motiveret for at komme til Barca, gør dig stolt. Jeg håber, de når til enighed om en aftale’, siger Torres til COPE.

Tilbud fra Real Madrid:
’Før Barca-skiftet har jeg haft mange tilbud fra Real Madrid. Men jeg var for ung, og tiden var ikke den rette. De har prøvet at hente mig fire gange i alt. Den seneste gang var lige efter VM i Rusland i 2018, men jeg blev i Valencia for at få nok spilletid. Jeg tror, jeg tog den rigtige beslutning’.

Første sæson i Barca:
’Min sæson har været meget kompliceret. Først havde jeg en skade, som var ret alvorlig. Derefter skrev jeg under med Barca, som gik igennem en svær periode på det tidspunkt. Heldigvis fik vi vendt situationen rundt og fik kvalificeret os til Champions League og den spanske Supercup’.

At forlade Manchester City:
’Jeg kunne være blevet i Manchester City og vundet mange titler, men jeg ønskede en ny udfordring. At skrive under med Barcelona er en stor ære i sig selv, men når Xavi ringer til dig, er det en no-brainer’, slutter Ferran Torres.

torres40

.:FORSIDE:.