fbpx
Annonce

Torres haler ind på Lewandowski i topscorer-duellen

Anders Lang Jensen - 24.01.24

 


Robert Lewandowski er Barcas topscorer i denne sæson med 12 mål i 27 kampe på tværs af alle turneringer. Ferran Torres nærmer sig dog polakken, for efter sit hattrick mod Betis, er han kun et enkelt mål efter.

Ferran Torres tager store skridt for tiden, hvor offensivspilleren langt om længe ligner en mand, der har bidt sig fast i Xavis offensiv og nu med mere slutprodukt i sit spil. Hattricket mod Betis søndag aften bragte hans samlede måltotal op på 11 i denne sæson.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er ét mål færre end Robert Lewandowski, der har spillet 2.026 minutters fodbold. Til sammenligning har Ferran Torres lavet sine 11 mål på samlet set 1.519 minutters spilletid, så effektiviteten er altså klart bedre hos spanieren. Torres nærmer sig altså for alvor topscorertitlen i det interne hierarki i Barca-truppen.

Det kan meget vel ske inden længe, at Robert Lewandowski bliver overhalet af Ferran Torres, for den polske angriber er ikke inde i sin bedste stime rent målmæssigt, mens Torres sprudler af selvtillid og spillelyst.

torres36

 

// Ferran Torres // Robert Lewandowski
.:FORSIDE:.