fbpx
Annonce

Supercup-trofæet præsenteres i aften på Camp Nou

FCBARCELONA.DK - 22.01.23

// Supercup // Getafe

Der er lagt op til festligheder i aften inden kampen mod Getafe. Spillerne præsterer sæsonens første trofæ for tilhængerne, Supercopa de España, og samtidig vil Busquets bliver hyldet for at have rundet 700 kampe for klubben.

Det handler naturligvis primært om Getafe i aften på Spotify Camp Nou, hvor Barca er storfavorit til at tage de tre point. Klubben tager dog også lige tid til at fejre et par store begivenheder, inden at dommeren fløjter opgøret i gang.

Artiklen fortsætter under annoncen


Først gælder det om at vise tilhængerne sæsonens første trofæ, og det første med Xavi som træner. Det er et øjeblik som de lokale fans har ventet længe på, for man skal tilbage til maj måned 2021, for at finde den seneste titel. Dengang vandt holdet Copa del Rey med Ronald Koeman ved roret.

Bagefter er det anfører Sergio Busquets' tur til blive hyldet. Han rundede 700 kampe i Barca-trøjen i semifinalen af supercuppen for halvanden uge siden. Senere har han både spillet mod Real Madrid i finalen og mod Ceuta i Copa del Rey, men i aften er første kamp på hjemmebane siden 700-kamps jubilæet.

Der bliver altså fest inden kampen mod Getafe og den kan forhåbentlig fortsætte efter kampen, med tre point i regnskabet til hjemmeholdet.

Kampen mod Getafe spilles kl. 18.30 og den vises på TV2 Sport X.



.:FORSIDE:.