Suárez: 'Selvtilliden vokser kamp efter kamp'

FCBARCELONA.DK - 08.12.19

© Getty Images

Luis Suárez var godt tilfreds da han gav interview umiddelbart efter 5-2 sejren over Mallorca. Han føler at holdets selvtillid hele tiden bliver bedre som følge af de resultater som de har hentet på det seneste.

'Kampen i dag viser den selvtillid som vi opbygger efterhånden som kampene skrider frem. I dag var vi gode til at finde hinanden og kampen blev en dejlig oplevelse for os' indledte han.

Også hans scoring med hælen fik en kommentar. 'Jeg vidste at der var lidt plads og at sidste mulighed var at ramme den med hælen. Jeg forsøgte at ramme den i opspringet og det gav målmanden færre muligheder' sagde han.

Også Griezmann kom på tavlen og det glædede Suárez sig over. 'Han skal tilpasse sig en ny position i angrebet. Han skal finde sig plads. Jeg kan kun ønske ham tillykke med den måde han er faldet til på, for det er ikke nemt' afsluttede han.

.:FORSIDE:.