fbpx
Annonce

Stoichkov: 'Barca bør hente Erling Haaland'

Jeppe Kjær - 12.03.22

// Stoichkov // Erling Haaland

ps5 art


Den tidligere Barca-spiller, Hristo Stoichkov, kommenterede i går holdets nuværende situation, hvor han pointerede, at Barca skal gå efter at sikre Erling Haalands underskrift. Han talte også om Xavis indsats som træner, samt Dembélé.

Mange Barca-fans sidder disse dage med høje forhåbninger om, at Barca henter den norske stjerne, Erling Haaland. Flere medier og selveste præsident Laporta selv har sat mere gang i rygterne, og det har den tidligere Barca-spiller, Hristo Stoichkov, kommenteret på i Cadena Sers program 'Qué t'hi jugues'. Her udtrykte han sit ønske om, at Haaland skal spille på Camp Nou næste sæson.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg ville hente ham. Barca har brug for en stjerne. Forhåbentlig vil klubben lægge meget arbejde i hans ankomst og skabe historie i Barca. Han har en masse kvalitet, han scorer mål og han lægger også op til mål' sagde Stoichkov.

Udover at snakke om en potentiel transfer af Haaland, ville Stoichkov også fremhæve holdets gode form i løbet af de sidste uger og rose Xavis arbejde. 'Jeg mener, at Xavi besidder en ting bedre end andre: han kender den korteste vej til at vinde titler, hvilket er at give de samme 14 spillere spilletid, så de har det samme ansvar. I de sidste kampe har han fundet nøglen til, at holdet spiller bedre'.

Et andet emne, som Stoichkov snakkede om, var Ousmane Dembélé, som han tidligere har kritiseret voldsomt, da franskmanden ikke har forlænget sin kontrakt med Barca. 'Dembélé har mange kvaliteter, i hvilken som helst kamp kan han stå foran målmanden tre eller fire gange, men hvis en spiller ikke vil forlænge sin kontrakt, er det fordi han ikke vil Barca' sagde han til slut.

.:FORSIDE:.