fbpx
Annonce

Sportsdirektør: 'Roque minder meget om Ronaldo'

Peter Vyff - 02.01.24

 


Ankomsten af Vitor Roque har skabt fornyet tiltro hos de fleste Barca-fans, efter en skuffende første halvdel af sæsonen, og skal man tro Alexandre Mattos, der tidligere har arbejdet sammen med Roque, får Xavi et stort talent til rådighed.

Barca har haft svært ved at finde vej til målet i denne sæson, selvom chancerne har været mange. Den store inekffektivitet har især været symboliseret ved Robert Lewandowski, der som holdets stjerneangriber, slet ikke har fået spillet til at fungere.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalanerne satser dog på, at få angrebet til at fungere noget bedre i anden halvdel af sæsonen, hvor Xavi har fået tilføjet Vitor Roque til offensiven. Der er allerede store forventninger til den kun 18-årige Roque, som har skabt sig et stort navn i hjemlandet Brasilien.

Catalanerne kan sagtens glæde sig ifølge den tidligere Paranaense-sportsdirektør, Alexandre Mattos, der i et interview med radiostationen RAC1, sammenlignede talentet med den brasilianske legende, Ronaldo.

'Roque minder meget om Ronaldo. Han er eksplosiv og stærkt, samt han har evnen til altid at finde målet. Han har alle kvaliteter, der skal til for at blive én af de bedste spillere i verden' sagde brasilianeren.

'Han har kvaliteterne til at blive en succes for Barca, og det skyldes især også hans mentale styrke. Selvom Roque har en stor alsidighed i sit spil, fungerer han bedst som 9'er, fordi han er stærk og altid klar til at score. Han er også rigtig hurtigt, og han er altid en stor bekymring for modstandernes forsvar' afsluttede Mattos.



// Vitor Roque
.:FORSIDE:.