fbpx
Annonce

Spiller Félix sig længere væk fra en fremtid i Barca?

Anders Lang Jensen - 24.12.23

// Joao Felix

João Félix startede som lyn og torden i Barca, og hurtigt gik snakken på, at Barca ville forsøge at købe portugiseren. Angriberen mærker nu et formdyk, og Barca meldes ikke helt sikre på beslutningen om hans fremtid.

I onsdagens sejr over Almería blev João Félix skiftet ud i halvlegen af Xavi, der ikke var tilfreds med portugiserens præstation i de første 45 minutter. Det har nu været en længere periode, hvor Félix ikke har formået at sætte sig igennem, og dermed er Barca ikke så sikre på fremtiden for spilleren.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano, har Barca-ledelsen ikke besluttet, om man vil forsøge at hente offensivspilleren permanent hos Atletico Madrid. Det til trods for at præsident Joan Laporta tidligere på efteråret har været mere tydelig, om at ønsket var at beholde João Félix i klubben.

Det seneste formdyk har dog uden tvivl gjort, at ledelsen vil afvente situationen yderligere. Foråret bliver afgørende for en mulig transfer. For leverer João Félix et stærkt forår, vil Barca jagte en transfer til sommer, men fortsætter de svingende præstationer, vil det ikke være en topprioritet for ledelsen at bruge mange millioner euro for at vriste portugiseren fri af Atletico Madrid.

joaofelix39

.:FORSIDE:.