fbpx
Annonce

Avis: Barca vil leje Joao Felix igen i næste sæson

Simon Arun Vrábel - 15.11.23

// Joao Felix

Imens João Félix har raget sit uklar med Atlético Madrid, så har portugiseren imponeret i Barca. Derfor har sportsdirektør Deco langt en plan for, hvordan man undgår at betale de 70 mio. euro, som hovedstadsklubben forlanger for deres angriber.

Barca fik lavet en fantastisk aftale med Atlético Madrid, da man fik lov til at leje den kun 24-årige stjerneangriber João Félix, som på kort tid både har overbevist den sportslige ledelse, Xavi og de mange catalanske fans. Atlético Madrid ønsker dog 70 millioner euro for at slippe portugiseren, men Deco pønser på at lave endnu en lejeaftale fra næste sæson.

På trods af sine kun 24 år, så har João Félix opbygget en prominent CV, hvor han har fået erfaring fra store klubber som Benfica, Chelsea, Atlético Madrid og nu også Barca. Da den rød- og hvidstribede klub fra Madrid tilbage i 2019 købte portugiseren fra Benfica, betalte man svimmelende 127 millioner euro, og netop den høje investering har gjort det svært for klubben at sælge João Félix.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu er Barca imidlertid kommet på banen, og både angriberen selv og Deco har offentligt udtalt deres gensidige glæde ved samarbejdet. Sammenholdt med angriberens gode præstationer på banen, har Atlético Madrid angiveligt prissat portugiseren til 70 millioner euro, hvilket er langt over hvad man kan og vil betale i Barca. Avisen Sport fortæller derfor, at Deco overvejer at indgå en ny lejeaftale med Atlético fra næste sæson, som også skal indeholde en obligatorisk købsklausul.

Til den tid vil Félix være 26 år gammel og have fire år tilbage af sin kontrakt, hvorfor Deco håber, at prisen vil være faldet betydeligt. Samtidig er det svært at se, hvordan João Félix og cheftræner Diego Simeone kan begrave den strid, som endda er nået ud til offentligheden, så måske Decos tilbud vil blive modtaget med en blanding af modvillighed og nødvendighed.

João Félix har i denne sæson spillet 938 minutter i blaugrana fordelt på 14 kampe. Portugiseren er indtil videre noteret for tre mål og fire assists.

.:FORSIDE:.