fbpx
Annonce

Setién: 'Jeg er tilfreds, men ikke med det hele'

FCBARCELONA.DK - 03.02.20

© Getty Images
// Levante // Setien

Trods 2-1 sejren over Levante var Quique Setién tydeligvis ikke 100% tilfreds med holdets præstation i går. Han ærgrede sig specielt over, at hans spillere gav gæsterne så mange chancer i løbet af kampen.

'Jeg er tilfreds med mange ting, men ikke med det hele. Vi gav for mange chancer væk. Vi spillede en god første halvleg og jeg mener, vi kunne have scoret flere mål. Vi mistede lidt kontrollen i anden halveg og gav for meget væk, men holdet arbejdede godt' udtalte han efter kampen.

'Det bekymrer mig at give så mange chancer væk, for du er udsat når der scores mod dig. Vi havde selv rigtig mange chancer og det skal vi være glade for, for det er vigtigt. Det var en kamp der kunne være endt 8-2 eller 8-3' fortsatte han.

Ansus Fati to mål fik også en kommentar. 'Det er en knægt der er ved at bryde igennem. Han har et kæmpe potentiale. I dag har han skrevet historie med to mål, der var en stor hjælp til holdet. Hans defensive arbejde var også vigtigt' sagde Setién.

Barca spillede igen med fire i forsvaret og Setién blev spurgt, om et tremandsforsvar også kan komme på tale. 'Det vil jeg ikke afvise. Som jeg har sagt, vil det variere hen over sæsonen. Vi er i en periode, hvor vi skal lære tingene at kende. Vi samler information, for at forfine tingene senere. Der kommer helt sikkert ændringer' var hans svar.

Til sidst så ham frem mod torsdagens pokalkamp i Bilbao. 'Den næste kamp er altid den vigtigste. I denne klub skal man vinde hver gang og der venter der os en svær pokalkamp mod et hold, der altid presser på hjemmebane. Den næste kamp er afgørende og sådan fortsætter det' afsluttede han.

.:FORSIDE:.