fbpx
Annonce

Pedri: 'Vi ønsker at gøre vores tilhængere glade'

FCBARCELONA.DK - 16.04.24

// PSG

Det var Pedri der mødte frem på dagens pressemøde forud for kampen i morgen mod PSG. Her advarede han om den meget svære opgave der venter, men han forsikrede om, at holdet vil gøre alt for at komme i semifinalen. 

’Det bliver en meget intens kamp, hvor de presser os højt. Begge hold vil kæmpe for boldbesiddelsen og det bliver svært, når begge vil have bolden. Det hold der lykkes med det, vinder kampen’ indledte Xavi.

Artiklen fortsætter under annoncen


Præsident Laportas opbakning ved træningen:
’Han sagde at vi skulle give alt og at vi skal løbe på banen med lyst til at spille kampen’.

Er Pedris form til 90 minutter:
’Jeg føler mig stærk og alle ønsker at spille disse kampe. Jeg vil give alt på banen og så må jeg bede om en udskiftning, hvis det bliver nødvendigt’.

Er Barca favorit til at gå videre:
’Alle vil gerne tale om favoritter, men vi skal være meget forsigtige, for PSG kommer med alt hvad de har. De vil forsøge at få vendt resultatet. Det er korrekt, at vi har et forspring, men vi skal gå på banen og overvinde dem. Det er to jævnbyrdige hold og det bliver en flot kamp for tilskuerne’.

Pedris vigtigste kamp i karrieren:
’Det er måske den vigtigste, sammen med EM-semifinalen. Jeg har længe drømt om at kunne nyde sådan en aften i Barcelona’.

Pedris fremtid i klubben:
’Jeg tager det helt roligt, for jeg ved, at Barca vil overholde det vi har talt om’.

Fraværet af Balde og Gavi:
’Det er svært med langvarige skader som Balde og Gavis. Det gør ondt helt ind i sjælden, for jeg ved hvordan de har det. Selvfølgelig spiller vi for de skadede’.

Minder om 6-1 kampen i 2017:
’Det er en kamp der har brændt sig fast i hukommelsen. Jeg fattede ikke hvordan det kunne ske. Der er kampe man altid husker og jeg håber, at vi kan gøre tilhængerne glade’.

pedri41F

.:FORSIDE:.