fbpx
Annonce

Officielt: Sergio Agüero stopper karrieren!

FCBARCELONA.DK - 15.12.21

// Sergio Agüero

ps5 art


På et pressemøde på Camp Nou onsdag middag meddelte en grådkvalt Sergio Agüero, at han stopper karrieren med øjeblikkelig virkning. Årsagen er de hjerteproblemer, som argentineren har døjet med på det seneste.

Sergio Agüero kunne ikke holde tårerne tilbage og havde indledningsvis svært ved at sige noget, da han denne onsdag holdt pressemøde på Camp Nou med præsident Joan Laporta. Her meddelte argentineren, at han stopper karrieren.

Læs argenentinerens udtalelser herunder.

'Jeg har indkaldt til dette pressemøde for at meddele, at jeg har besluttet at stoppe karrieren som professionel fodboldspiller. Det er et meget hårdt øjeblik for mig, men samtidig er jeg glad for den beslutning, som jeg har taget. Mit helbred kommer i første række efter de problemer, som jeg har oplevet på det eneste'.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg har overladt vurderingen til lægerne og de sagde til mig, at det bedste ville være at stoppe med at spille fodbold. Jeg tog beslutningen for 10 dage siden. Jeg håbede indtil det sidste på, at der ville opstå en mulighed for at fortsætte, men det skete ikke'.

'Jeg er meget stolt af min karriere. Jeg har siden jeg var 5 år gammel drømt om at spille i den argentinske 1. division og jeg turde aldrig drømme om at spille i Europa. Takket være Independiente udviklede jeg mig og takket være Atlético Madrid kom jeg til Europa som 18-årig'.

'Tak til Barca og tak til Joan Laporta for at have kontaktet mig. Jeg vidste, at jeg kom til en af de bedste klubber i verden og her er jeg blevet behandlet fantastisk. Hvad jeg har oplevet her i byen har jeg ikke oplevet andre steder. Folk i Barcelona går meget op i Barca. Jeg har oplevet en utrolig kærlighed når jeg har mødt folk på gaden, unge som gamle'.

'Jeg ville have ønsket at kunne spille her i noget tid og hjulpet holdet på rette vej. Sådan skulle det ikke være og nu kan jeg kun ønske Barca det bedste i fremtiden. Jeg nåede at få nogle fantastiske holdkammerater her i Barca'.

.:FORSIDE:.