fbpx
Annonce

Nu rettes fokus på den spanske Supercup

FCBARCELONA.DK - 10.01.23

// Supercup

Efter at fokus på de seneste par uger har været rettet mod den hjemlige liga og Copa del Rey, retter Xavi og hans spillere nu fokus på den spanske Supercup. På torsdag møder de Betis i den ene semifinale.

Barca er kun to sejre fra den første titel denne sæson og i øvrigt også den første med Xavi som træner. I den kommende uge afgøres den spanske Supercup nemlig, et trofæ der spilles om i Saudi Arabien.

Barca kan glæde sig over at føre La Liga og samtidig er de videre til ottendedelsfinalerne i Copa del Rey. Der skal bygges videre på den positive udvikling, når den spanske Supercup afgøres.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er sidste sæsons nr. 1 og 2 fra ligaen, Real Madrid og Barca, samt pokalfinalisterne fra sidste sæson, Betis og Valencia, der skal spille om den spanske Supercup, som Saudi Arabien har købt rettighederne til.

Første semifinale spilles onsdag hvor Real Madrid og Valencia mødes, mens Barca altså skal i aktion torsdag mod pokalvinderne fra Betis. De to vindende hold mødes i finalen søndag, mens der ikke spilles om 3. pladsen.

For Xavi vil det være en kæmpe triumf at kunne hjemføre sin første titel som Barca-træner, også selvom Supercuppen regnes for det mindst betydningsfulde af de tre trofæer man kan vinde i Spanien. Derfor vil han med garanti stille med stærkest mulige formation mod Betis og ikke tænke frem mod de kommende kamp i ligaen og Copa del Rey.



.:FORSIDE:.