fbpx
Annonce

Nu rettes fokus på Dembélé, Ansu Fati og Pedri

FCBARCELONA.DK - 05.09.21

// Ousmane Dembélé // Ansu Fati // Pedri


Efter en hektisk afslutning på sommerens transfervindue, er der faldet lidt ro på kontorene på Camp Nou. Nu rettes blikket i stedet på forlængelser med spillere som Dembélé, Ansu Fati og Pedri.

Det var en travl afslutning på transfervinduet for Barca, hvor en række spillere blev sendt væk og Luuk de Jong blev hentet i Sevilla på en lejeaftale. Nu bliver det så forlængelser der kommer fokus på.

Her står Ousmane Dembélé øverst på listen, for franskmandens kontrakt udløber til sommer. Derfor begynder det at haste med at få en aftale på plads, for ved årsskiftet kan Dembélé frit forhandle med andre klubber.

Der skulle angiveligt være god proces i forhandlingerne, men der er dem der stadig frygter, at Dembélé reelt ikke ønsker at forlænge, så han frit kan vælge klub til næste sommer.

Også Ansu Fati vil Barca gerne forlænge med. Hans kontrakt udløber først til juni 2022, men klubben ønsker at binde ham længere til klubben. De forventer han bliver en stor profil de kommende år og det bekræftes af, at han netop har fået tildelt den trøje nr. 10, som Messi har efterladt.

Barca har allerede haft de indledende kontakter med Fatis bagland og her tegner det til en problemfri forlængelse, for Ansu Fati vil meget gerne blive i klubben.

Det samme vil Pedri González, der fik et vildt gennembrud i sidste sæson. Også hans kontrakt udløber til juni 2022 og her ønsker Barca at give ham en ny kontrakt, der afspejler hans rolle på holdet.

Både Ansu Fati og Pedri forventes at blive tilbudt 5-årige kontrakter, mens Dembélé nok får en kortere aftale.

.:FORSIDE:.