fbpx
Annonce

Nico: 'Håber Camp Nou synger mit navn en dag'

Anders Lang Jensen - 20.12.21

// Nico González

19-årige Nico González kom på banen efter at have startet på bænken i lørdagens kamp mod Elche, og her kunne midtbanespilleren afgøre opgøret med 3-2-målet. Nico håber blot på endnu mere af det samme i fremtiden.

Det var de unges aften på Camp Nou, da 17-årige Gavi, 22-årige Ferran Jutlgà og 19-årige Nico González stod for scoringerne lørdag mod Elche. Det var en tydeligt tilfreds matchvinder, der udtalte sig efter den sene sejr, hvor en gruppe fans sang Nicos navn på stadion.

Artiklen fortsætter under billedet
ps5 art


'Jeg håber, at hele Camp Nou synger mit navn en dag. Mit mål var skabt af Gavi, som var imponerende i dag. Bolden røg lidt fra mig, men i sidste ende gik den i mål. Det er ikke kun de unge, der leverer – det er os alle. For at jeg kunne score, skulle hele holdet bidrage' lød det fra Nico til Movistar.

'Vi har ikke fået som fortjent i de seneste kampe. Denne sejr er super vigtig, og den var fortjent. Kampen blev svær i anden halvleg, og Elche havde 5-10 virkelig gode minutter. Vi tror på, at tingene bliver forbedret, og vi kæmper i La Liga nu – det skylder vi vores fans' sluttede han.

Nico González scorede for anden kamp i ligaen i streg, eftersom han også kom på tavlen i 2-2-opgøret mod Osasuna.

.:FORSIDE:.