fbpx

Medie: Barcas lønninger reduceret med 161 mio. euro

FCBARCELONA.DK - 06.09.23

// Økonomi

Barca har længe kæmpet med astronomiske lønninger i truppen og det har ledelsen arbejdet hårdt på at få ændret. Det ser ud til at være lykkes, for de har angiveligt reduceret lønudgifterne med 161 mio. euro.

Barcas tidligere ledelse, med den daværende præsident Bartomeu i spidsen, var alt for rundhåndet med lukrative kontrakter. De høje udgifter gav massivt bagslag da corona ramte verden, for regnskabet viste blodrøde tal.

Siden er Joan Laporta kommet til som præsident og han har målrettet arbejdet på, at få lønningerne reduceret, ikke bare for at redde klubben fra en truende konkurs, men også for at kunne overholde La Ligas økonomiske fairplay-regler.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge nyhedsbureauet EFE udgør Barcas lønninger nu 405 mio. euro, hvilket er 161 mio. euro mindre end i sidste sæson. Det er lykkes ved at tage afsked med en række løntunge spillere som f.eks. Piqué, Busquets, Alba, Dembélé, Fati og Lenglet, for blot at nævne nogle af de mange spillere, der har forladt Barca på det seneste.

Reelt er besparelsen større end de 161 mio. euro, for de nye spillere denne sommer trækker op i lønudgifterne. De får til sammen over 50 mio. euro i løn, så reelt har Barca skåret over 211 mio. euro væk i lønbudgettet, hvilket må siges at være imponerende.

De lavere lønudgifter er et kæmpe skridt mod en bedre økonomi, hvor Barca ikke skal vende hver eneste euro, inden de bruger penge. Det forventes dog, at de næste par sæsoner også vil være påvirket af den elendige økonomi som Joan Laporta overtog ansvaret for.



.:FORSIDE:.