fbpx
Annonce

Medie: Koeman laver systemskifte til Bayern-kamp

Anders Lang Jensen - 08.09.21

// Bayern München
Champions League-gruppespillet venter forude, hvor tyske Bayern München gæster Camp Nou i den første runde for Barcas vedkommende i næste uge. En svær opgave fra start hvor Ronald Koeman overvejer alle muligheder.

Weekendens La Liga-kamp mod Sevilla er blevet udskudt, og den næste opgave for Barcas vedkommende er derofr Champions League-åbneren mod de tyske mestre fra Bayern München. Taktisk venter en hård kamp for Barca, og hollandske Koeman tænker angiveligt på et systemskifte.

Ifølge Catalunya Ràdio kommer Barca nemlig meget vel stille op fra start i en 3-5-2-opstilling med tre centrale forsvarsspillere. Koeman har ikke spillet med sit Barca-mandskab i sådan et taktisk system siden sidste sæson, men mod en stærk modstander som Bayern, kan den mere komptakte defensiv blive afgørende.

Ifølge mediet vil en bagkæde lyde på en trio bestående af Ronald Araujo, Clement Lenglet og Eric Garcia, mens Jordi Alba og Sergino Dest vil tage sig af wingback-positionerne. En central midtbane vil meget vel byde på Pedri, Frenkie de Jong og Sergio Busquets.

Champions League-kampen mod Bayern fløjtes i gang på tirsdag den 14. september klokken 21.00 hjemme på Camp Nou.

.:FORSIDE:.