fbpx
Annonce

Medie: Barca tilbyder Haaland astronomisk lønpakke

Anders Lang Jensen - 04.03.22

// Erling Haaland

ps5 art


Meget peger i retning af, at Erling Haaland kan blive Barca-spiller efter denne sæson. Barca har gennem lang tid kæmpet hårdt i jagten på Dortmund-stjernen, og klubben skulle være villig til at betale voldsomme summer for en transfer.

Udover den indbyggede frikøbsklausul på 75 millioner euro, vil der være mange øvrige markante summer, der skal betales, hvis en aftale med Erling Haaland skal realiseres. Angriberens lønpakke ventes at blive massiv, og den skulle Barca være klar på at imødekomme.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge TV-stationen Cuatro er Barca og Haalands lejr nemlig blevet enige om, hvordan kontrakten skal skrues sammen. Over fem sæsoner er Barca klar til at betale 195 millioner euro i nordmandens retning for at få enderne til at mødes.

Første sæson på Camp Nou vil Haaland tjene 20 millioner euro, 30 millioner i anden sæson, 40 millioner i tredje sæson, mens der de sidste to kontraktår vil falde henholdsvis 50 og 55 millioner euro i betaling til nordmanden.

Der er altså næppe tvivl om, at man i det catalanske er klar til at sprænge banken for at imødekomme Haalands tårnhøje krav i jagten på den unge angrebsstjerne.

.:FORSIDE:.