fbpx
Annonce

Lewandowski: 'Jeg har også mine dårlige dage'

FCBARCELONA.DK - 15.09.23

// Robert Lewandowski

Lewandowski har fået kritik for ikke at levere på det forventede niveau i Barcelona og i et åbenhjertigt interview erkender polakken, at det ikke går som han kunne ønske det. Han understreger samtidig, at han kun er et menneske.

Det er den franske avis L'Equipe der er har mødt Lewandowski til et interview, hvor han kommenterer sin aktuelle form. 'Det er svært altid at være på toppen. Jeg har arbejdet med dette i mere end 20 år og du kan ikke altid gøre det perfekt' udtaler han.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg har også mine problemer og dårlige dage, som ethvert andet menneske. Jeg er hverken en maskine eller et dyr. Det eneste jeg fokuserer på er, at give mig fuldt ud og forsøge at opnå noget, som ingen har gjort før. Jeg hænger mig ikke så meget perioder uden mål, men der gør medierne og tilhængerne' fortsætter han.

Kritikken får ham dog ikke på at tvivle på sit skifte til klubben. 'Jeg er meget glad for at være i denne utrolige klub og på dette utrolige hold. Folk tror på mig og jeg oplever dejlige ting. Jeg er sikker på, at jeg er det rigtige sted på det rigtige tidspunkt' afslutter Lewandowski.



.:FORSIDE:.