fbpx
Annonce

Laporta: 'Vi vidste der ville komme op- og nedture'

FCBARCELONA.DK - 27.10.22

// Bayern München // Joan Laporta

Joan Laporta forsøgte at bevare optimismen, da han stillede op til interview efter 0-3 skuffelsen mod Bayern München. Han huskede på, at der stadig er andre turneringer som Barca har mulighed for at vinde.

'Desværre skete der ikke noget mirakel og rent følelsesmæssigt, var det en meget svær kamp at spille. Jeg vil gerne takke vores tilhængere, der er de bedste i verden. Spillerne viste ansigt, for det var ikke nemt at spille denne kamp.' indledte Laporta.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


'Vi er stadig med i andre turneringer, så vi skal ikke miste modet. Vi må ikke stoppe op. Vi vidste, at der i denne rekonstruktion af holdet ville komme op- og nedture. Vi har mange unge spillere og dem skal vi støtte, ligesom vores træner, der gør et godt stykke arbejde' fortsatte han til Barca TV.

'Vi håber at holdet fortsætter udviklingen. Vi er med i toppen af ligaen og der er også de andre turneringer. Det her ligger bag os og nu skal vi kigge fremad' sagde han videre.

'Bayern er et meget stærkt hold, blandt de bedste i Europa. De havde ikke meget at spille for, så de kunne tage det lidt afslappet' kom det fra Barca-præsidenten.

'Det var som tortur at se Inter mod Plzen, for vi håbede på et mirakel, men det kom ikke' afsluttede han.

.:FORSIDE:.