fbpx
Annonce

La Masia stod for 30% af spilletiden denne sæson

FCBARCELONA.DK - 28.05.21

// La Masia


I Barcelona er der stor fokus på brug af spillere fra akademiet La Masia og her har den forgangne sæson levet op til forventningerne. Lige over 30% af spilletiden er gået til egne spiller og i Europa er det kun Ajax og Bilbao der overgår det.

Det er organisationen CIES Football Observatory der har analyseret holdene i Europa og her har de blandt andet undersøgt, hvor mange af klubbens egne spillere der har været i aktion i de hjemlige ligaer.

Helt præcist har Koeman givet 30,6% af spillere med en fortid i La Masia. Jordi Alba er den med flest minutter med 3.030. Lige efter kommer Messi med 3.023 og Busquets med 2.527. Derefter følger Mingueza (1.902), Piqué (1.484), Sergi Roberto (944), Ilaix (538), Fati (436) og Puig (283).

I denne statistik har CIES ikke Ronald Araujo med, selvom man i Barcelona regner ham for en af sine egne, grundet hans tid på B-holdet. Araujo spillede 1.508 minutter i sidste sæson.

Dermed har Ronald Koeman flot levet op til klubbens og tilhængernes ønske om, at satse på egne spillere fra La Masia, der har udklække store stjerner i snart mange år, selvfølgelig med Leo Messi som den største af dem alle.

Athletic Club Bilbao er den eneste klub i La Liga der overgår Barca, for deres egne spillere har fået ver 50% af spilletiden. Det skyldes dog baskernes politik om udelukkende at bruge spillere der er født i Baskerlandet.

Af de større klubber i Europa er det kun Ajax der har givet mere spilletid til egne spillere end man har gjort i Barca.

.:FORSIDE:.