fbpx
Annonce

Koeman: 'Vi havde brug for at vinde'

FCBARCELONA.DK - 25.02.21

© Getty Images
// Ronald Koeman // Elche

Ronald Koeman glædede sig over sejren, da han udtalte efter 3-0 resultatet mod Elche. Han var slet ikke tilfreds med indsatsen i første halvleg, men roste sine spillere for de sidste 45 minutter, hvor alle tre mål blev scoret.

'Vi havde brug for at vinde efter de seneste resultater. Vi spillede en flot anden halvleg, hvor vi gjorde en forskel, men vi burde have gjort det bedre i første halvleg' indledte Koeman.

'Vi var ikke gode i første halvleg, hvor vi manglede fart, trods de to chancer vi skabte. Vi fik scoret hurtigt i anden halvleg, hvor vi gjorde det meget bedre end i første' fortsatte han.

Her er hvad Koeman ellers sagde:

Fem ændringer i startopstillingen:
'Vi ændrede på holdet for at få friske spillere med. Med så mange kampe kommer der et tidspunkt, hvor du er meget træt og mangler energi. Heldigvis havde vi energi i anden halvleg til at komme foran og løse tingene'.

Betydningen af pointtabet forleden mod Cádiz:
'Rent overordnet set kan man godt spille uafgjort på hjemmebane, men de point vi mistede i starten af sæsonen viser, at der ikke er råd til flere fejl'.

Pedris indsats i opgøret:
'Det er altid vigtigt at have spillere som ham, der kan spille på flere positioner. Det er Pedri i stand til, for han er en meget klog spiller'.

Årsagen til at Pjanic blev skiftet ud:
'Han skal forbedre sin fart i bolden og kende sin position. Når man skifter en spiller ud kan det se ud som om, at man giver ham skylden, men sådan er det ikke'.

Afstanden til toppen af ligaen:
'Sejren i dag var vigtig, for vi har smidt mange point i starten af sæsonen, specielt på udebane. Hvis vi ikke vinder hver eneste gang, har vi ingen muligheder, men i de sidste 13 eller 14 kampe har vi gjort det næsten perfekt. Problemet ligger i starten af sæsonen'.

.:FORSIDE:.